Forglemmelse før ferien kan koste dig dyrt

Sæt dig ind i reglerne på forhånd, lyder rådet fra ekspert.

Skal du til udlandet på bilferie, kan det meget vel være, at du skal medbringe et eller flere mærker. Genrefoto.
Udgivet Opdateret

Går ferien til udlandet i egen bil i år, er det vigtigt at huske, at andre lande kan have særlige regler, du som bilist skal have styr på, hvis du vil undgå en bøde på ferien.

FDM skriver, at du skal have styr på to forskellige slags mærkater, der skal sidde synligt i bilen, når du kører gennem en række af Europas forskellige lande.

De særlige mærkater er et emne, både Newsbreak.dk og FDM har behandlet før, og det er der altså en grund til.

Det kræver sit mærkat

Hvis du bliver snuppet i et land, der kræver, at du kører med et særligt mærkat i din bil, og du ikke har det, risikerer du slet og ret en bøde. Derfor er det en god idé at have styr på den slags, inden man kører afsted.

– I flere lande – måske også flere end mange er klar over – kræver det et mærkat af den ene eller anden slags, hvis man vil køre på motorvejene eller ind i de større byer. Det gælder også, selvom man kun skal køre på et kort stykke af motorvejen. Derfor er det en god idé at sætte sig ind i, hvilke regler der gælder i de forskellige lande og sørge for at have gyldige miljø- og motorvejsmærkater, inden man kører hjemmefra. Mærkerne er nu en gang langt billigere end den bøde, man nemt risikerer, sagde Dennis Lange, der er juridisk konsulent i FDM,  tidligere om emnet i et nyhedsbrev.

FDM skriver, at der er to forskellige typer af mærkater, du skal have styr på, miljø- og motorvejsmærkater. Motorvejsmærkater er et krav i en lang række lande i Europa, og du kan hos FDM slætte dig ind i, hvilke mærkater du skal bruge i hvilke lande. Det kan være heldig, at du kan købe de mærkater, du skal bruge, hjemmefra.

Miljømærkater fungerer i og for sig på samme måde som motorvejsmærkaterne. Du skal købe et mærkat, hvis du skal til et af de lande, der kræver det, og du kan igen hos FDM sætte dig ind i, hvillke lande der stiller krav om miljømærkater.

Powered by Labrador CMS