Frækt nytår i Netto: Plyshåndjern og pisk

Så er der dømt fræk leg i Netto. Se på billederne i dette galleri hvad dagligvarebutikken annoncerer med.
Offentliggjort Sidst opdateret

Når du efter jul skal ud og købe ind til nytåret, så kan du udover champagne og kransekage også putte sexlegetøj i indkøbskurven – i hvert fald hvis du handler i Netto.

I den nye tilbudsavis, som netto har sendt ud kan man nemlig i dagene fra den 27. december og frem til den 31. december “spice” sin nytårsaften op med andet end champagne og kransekage. Du kan eksempelvis købe en pisk, en vibrator eller plys-håndjern.

Nettos nytårs-tilbud går under overskriften “Et helt uskyldigt nytår” –

Hos Netto er man dog ikke bange for at kunderne får julemaden galt i halsen, når de læser den opsigtsvækkende tilbudsavis.

»Nej, ikke når det er på det her niveau. Vi er godt klar over, at nogen måske vil reagere, fordi det er lidt anerledes. Men det er jo nytår, og det er jo bare ment, som lidt spøg og skæmt. Det er også derfor vi har gjort lidt ekstra ud af teksterne,« siger marketingschef Martin Hasgaard Olesen til BT.

I første omgang er der ingen planer om, at det erotiske legetøj får faste pladser på hylderne i Netto. Tilbuddene gælder nemlig kun frem til og med den 31. december.

Powered by Labrador CMS