Frankrig går til kamp mod skattely

Newspaq
Udgivet Opdateret

Michel Sapin, Frankrigs finansminister, mener, at skatteunddragelse er et globalt problem, der skal bekæmpes.

Verden er nødt til at samarbejde om at bekæmpe skatteunddragelse, siger Frankrigs finansminister torsdag, efter at lækkede dokumenter peger på, at Luxembourg har hjulpet multinationale firmaer med at skjule milliarder af dollar.

– Kampen mod skatteunddragelse må nødvendigvis være verdensomspændende, siger finansminister Michel Sapin til journalister, da han blev spurgt om afsløringerne, der har lagt pres på Luxembourgs tidligere premierminister Jean-Claude Juncker, der nu er EU-kommissionsformand.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS