Fraråder nu rejser hertil

Estland kræver, at indrejsende fra Danmark skal i hjemmekarantæne. Derfor fraråder Danmark rejser dertil.

Danmark fraråder nu ikke-nødvendige rejser til Estland. KLIK VIDERE OG SE, HVILKE ØVRIGE EUROPÆISKE LANDE, DER FRARÅDES REJSER TIL. Foto: Scanpix.
Danmark fraråder nu ikke-nødvendige rejser til Estland. KLIK VIDERE OG SE, HVILKE ØVRIGE EUROPÆISKE LANDE, DER FRARÅDES REJSER TIL. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Estland har indført 14 dages hjemmekarantæne for personer, der rejser til Estland fra Danmark.

Derfor fraråder Danmark nu alle ikke-nødvendige rejser til Estland.

Det oplyser Udenrigsministeriets Borgerservice på Twitter midnat natten til mandag.

Fredag frarådede Danmark alle ikke-nødvendige rejser til Letland på grund af lignende karantænekrav.

Her oplyste ministeriet, at også Estland ville indføre karantænekrav for alle danske indrejsende fra mandag.

Derfor var det ventet, at Udenrigsministeriets Borgerservice ville fraråde ikke-nødvendige rejser til Estland også.

Hjemmekarantænen vil betyde, at man har pligt til at afstå fra unødvendige kontakter i 14 dage fra ankomsten til Estland.

Man må kun forlade sin bolig eller opholdssted for at se en læge eller købe mad, medicin og andre essentielle fornødenheder samt i nødsituationer.

Gælder undtagelser

Der er dog nogle få undtagelser til kravet om hjemmekarantæne for visse persongrupper, oplyser Udenrigsministeriet.

Vælger man alligevel at rejse til Estland, anbefaler ministeriet, at man orienterer sig om de lokale restriktioner forud for rejsen.

Hvis du kommer hjem fra en rejse til Estland, opfordres du ikke til at blive hjemme i 14 dage, fordi Estland opfylder de danske kriterier for lave smittetal.

Danmark har i løbet af de seneste uger frarådet ikke-nødvendige rejser til en række lande.

I galleriet ovenfor kan du få et overblik over, hvilke øvrige europæiske lande, Udenrigsministeriet fraråder rejser til.

De danske myndigheder fraråder ikke-nødvendige rejser, hvis der er over 30 nye smittetilfælde med coronavirus per 100.000 indbyggere om ugen i det pågældende land.

Powered by Labrador CMS