Frygter færre tager en uddannelse

Djøf Studerende mener, at flere unge vil fravælge kandidatuddannelser, hvis SU omlægges til lån

Onsdag vil regeringens reformkommission komme med sine forslag til ændringer af uddannelsessystemet. (Arkivfoto)
Onsdag vil regeringens reformkommission komme med sine forslag til ændringer af uddannelsessystemet. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Det vil være problematisk at omlægge SU'en til lån på kandidatuddannelsen.

Det mener Djøf Studerende, efter at Berlingske og Jyllands-Posten tirsdag erfarede, at regeringens reformkommission onsdag vil anbefale at gøre netop det.

Reformkommissionen har skullet kigge på mulige reformer, der kan sikre flere hænder, bedre velfærd og et produktivt erhvervsliv.

Overveje at droppe den

Indtil videre har der ikke været politisk opbakning til forslaget om SU. Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) afviste forslaget i januar.

Det håber formand for Djøf Studerende, Rasmus Pilegaard Petersen fortsat vil være tilfældet.

- Vi har lavet en del undersøgelser af det her, og vi kan se, at der er mange studerende, som vil overveje at droppe kandidaten, hvis SU'en bliver omlagt, og at vi dermed får et lavere vidensniveau i Danmark, siger formanden.

Sympatisk investering

- Det er ikke det, som vi har brug for, som den vidensnation vi er, tilføjer han.

Dansk Erhverv har tidligere været fortaler for at omlægge SU'en til et rentefrit lån på kandidatuddannelserne. Ifølge erhvervsorganisationen kan man bruge de penge på at investere i uddannelsessystemet

Men den præmis køber Rasmus Pilegaard Petersen ikke rigtigt.

- Vi synes, at det er meget sympatisk, at man gerne vil investere i uddannelse. Men vi ser bare ikke SU som en modsætning til uddannelse, men som en forudsætning for, at man kan prioritere tid på sine studier, siger han.

Er bekymrende

Rasmus Pilegaard Petersen er bekymret for, at en omlægning vil have en social slagside. Det håber han, at reformkommissionen er bevidst om.

- Det er også bekymrende, når vi kigger på, at SU-gælden er eksploderet de seneste år. Og hvis man omlægger til lån, kan jeg kun frygte, at det bliver endnu værre, siger han.

Han beskriver SU'en som fundamentet for, at de studerende kommer godt igennem uddannelsessystemet.

Kritisk overfor lån

- Så kan man helt klart kigge på nogle andre ting i forhold til uddannelserne, som hvad indholdet er, og hvordan vi sikrer, at vi får nogle studerende, der kan gå direkte ud i job og klare sig godt, siger han.

Forud for at kommissionens konklusioner bliver præsenteret, har alle regeringens støttepartier også været kritiske over for at ændre SU til lån.

Ifølge SF's uddannelsesordfører, Astrid Carøe, bliver det et klar nej tak til det forslag. Det sagde hun tirsdag til Ritzau.

STATENS UDDANNELSESSTØTTE

I starten af 1950'erne blev Ungdommens Uddannelsesfond oprettet som en økonomisk hjælp fra staten til unge under uddannelse. Den blev finansieret af den dengang ret nye institution Dansk Tipstjeneste (i dag Danske Spil).

I 1970 blev uddannelsesfonden afløst af indførelsen af SU. Hensigten var at give de unge bedre muligheder for at tage en videregående uddannelse. Uddannelsesstøtten skulle søge at kompensere for den sociale ulighed, således at ”ingen dygtige elever skulle fravælge at studere på grund af manglende økonomiske muligheder”.[1] Den gang skulle man være fyldt 28 for at få SU uafhængigt af sine forældrenes indtægt. Stipendium og lån udgjorde tilsammen maksimalt 8.050 kr. om året og var fordelt, så halvdelen var stipendium og halvdelen lån. De studerende kunne supplere med et statsgaranteret studielån og samlet nå op på 11.000 kr. om året.

Siden er SU-systemet blevet ændret adskillige gange. Senest vedtog et bredt folketingsflertal bestående af de daværende regeringspartier Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti samt Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance i juni 2013 en SU-reform, der forhøjede kravene til modtagernes studieaktivitet og dermed gav en besparelse på ca. 2 mia. kr. årligt.

I februar 2019 nedsatte den danske regering et panel af forskere, der skal vurdere SU’ens betydning for blandt andet samfundsøkonomien og den sociale mobilitet. Udvalget fik professor i økonomi og tidligere overvismand Torben M. Andersen som formand. Udvalget skal analysere betydningen af forskellige mulige ændringer i SU-systemet.[3] Det er bl.a. nedsat som følge af, at fagøkonomer i en årrække har sat spørgsmålstegn ved, om det er velbegrundet at give kandidatstuderende på universiteterne SU-stipendier, eller om man kunne erstatte stipendierne med SU-lån i stedet. De økonomiske vismænd har således beregnet, at SU-stipendier til personer med en lang videregående uddannelse faktisk giver anledning til "en markant mere ulige fordeling af livsindkomsterne". Fremtiden for SU-ekspertudvalget har dog under den følgende socialdemokratiske regering været usikker.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS