Frygtes død: Mand høj på stoffer prøvede at have sex med en krokodille

Krokodillen ville ikke finde sig i at blive udnyttet og bed sammen om hans brystkasse.

Politiet tror ikke, de finder manden i live.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

En mand høj på amfetamin prøvede at have sex med en vild saltvandskrokodille. Hans venner så forfærdede til, mens det to meter lange dyr bed sig fast om ham og trak ham ned under vandet. Det skriver Cairns Times.

Politiet i byen Cairns i Australien nærer ikke meget håb for at finde den 26-årige mand i live, efter han blev angrebet af krokodillen nord for Cairns.

Høj på amfetamin

Mandens identitet bliver først frigivet, når hans nære har fået de tragiske nyheder. Manden var sammen med nogle af sine venner, da han lige pludselig ville have sex med en krokodille. Ifølge vennerne var manden høj på stoffer.

– Han er helt ude af kontrol, når han er på stoffer, fortæller en af mandens venner og fortsætter:

– Vi blev ved med at sige, at han skulle holde op med at tage dem, fordi vi var bekymrede. Men for at være ærlig havde vi aldrig regnet med, at han kunne finde på noget som det her.

Plejede at opføre sig skørt

Ifølge vennen begyndte den 26-årige at opføre sig underligt, efter han havde taget amfetamin.

– Vi prøvede at få ham til at slappe af, men han løb rundt på stranden og opførte sig som en idiot, fortæller vennen.

Vennerne var nu ikke urolige, for det var ikke usædvanligt.

– Normalt løber han bare tør for energi og sover den ud og han har det altid fint næste dag, fortæller vennen.

“Intet kunne forberede os på, hvad han gjorde”

Denne gang blev dog ikke som de andre gange. Manden endte med at tage en beslutning, der måske har kostet ham livet.

– Han var nogle få hundrede meter længere nede ad stranden og pludselig begyndte han at tage sit tøj af, fortæller vennen og fortsætter:

– Vi troede bare, at han ville løbe nøgen rundt, men vi blev overraskede, da vi så en krokodille længere oppe ad stranden.

Vennegruppen råbte til deres ven, at han skulle lade den to meter lange krokodille være i fred.

– Vi var bange for at han var så skæv, at han ville prøve på at provokere den, men intet kunne forberede os på, hvad han gjorde i stedet, siger vennen.

Han fik den ind

Ifølge vennen, hoppede manden, der nu var nøgen, op på krokodillen og prøvede at have sex med den.

– Vi var stadig ret langt væk, men jeg tror, han fik den ind. Selvfølgelig ville krokodillen ikke finde sig i det og den begyndte at bevæge sig vildt omkring, fortæller vennen.

Mandens venner kunne kun se hjælpeløse til, da krokodillens kæbe lukkede sig om mandens brystkasse, og dyret trak ham med under vandet.

– Der var nogle spjæt under vandet i nogle få sekunder, inden der blev stille, fortæller den oprørte ven.

Dødelige konsekvenser

Vennerne ringede straks til politiet og en eftersøgning gik i gang, men der er stadig ingen spor efter manden. Redningsfolk frygter for hans liv.

– At blive taget med af en krokodille på den måde. Chancerne for at han overlever er ikke store, fortæller en fra redningsholdet.

Eksperter mener, at mandens misbrug af amfetamin er grunden til hans mærkelige opførsel. Det kan nemlig forøge sexlysten.

– I den her sag hvor manden var påvirket af amfetamin er min konklusion, at han led af vrangforestillinger og troede, at det var helt almindeligt at have sex med en krokodille, fortæller en ansat i sundhedsvæsenet, der har erfaring med at behandle stofmisbrugere.

– Den her sag er endnu en påmindelse til enhver, der tager eller overvejer at tage amfetamin, at der kan være alvorlige og dødelige konsekvenser, fortæller han.

Powered by Labrador CMS