Frygtet sygdom: Sådan bliver du smittet

Du kan blive smittet med salmonella mange steder fra, men hvordan undgår man det? Og hvor får man det overhovedet fra?

Udgivet Opdateret

Der er få sygdomme, der kan skabe så meget forvirring, desperation og kaos som sygdommen salmonella kan.

Det er børnelærdom, at der er fare for at blive smittet med salmonella, hvis man spiser rå æg. De fleste af os har nok også opdaget, at danske æg ikke længere er omfattet af den lære mere; de er salmonellafrie, om man koger dem eller ej.

Hvad vi måske ikke alle sammen har lært som små, det er, hvor mange typer af salmonella, der faktisk findes. Det er måske heller ikke os alle sammen, der har helt styr på, hvor mange forskellige typer af madvarer, der faktisk kan smitte med salmonella, hvis ikke vi passer på.

Artiklen fortsætter under videoen

I 2013 blev der smittet 1130 danskere, det var det laveste tal siden 80’erne. I 2015 blev der registreret 925 syge af salmonella i Danmark. Man skønner i øvrigt, at tallet er noget højere, da folk ikke altid går til lægen, når de er smittet.

Bliver du ramt af salmonella, vil du formentlig opleve diarré, mavesmerter, feber og hovedpine. Du vil måske også få kvalme og kaste op. Bakterien kan blive hængene i kroppen i alt fra nogle dage til flere uger. Det afhænger af den type, du er ramt af.

Hvis du har mistanke om, at du er smittet, kan du tænke tilbage på de seneste par døgn. Typisk går der 12-48 timer, fra man bliver forgiftet, til man bliver syg.

I videoen nedenfor kan du se, hvordan man undgår at blive smittet.

 

Powered by Labrador CMS