Fund af højde-gener kan hjælpe politi

I fremtiden kan politiet muligvis fastslå en persons højde ud fra dna-spor.
Udgivet Opdateret

Forskere er tæt på at kunne forudsige en persons højde ud fra dna.

Det er almindeligt kendt, at en persons højde i høj grad bliver bestemt af generne. Indtil nu har vi dog ikke vidst noget om, hvilke gener, der spillede ind, men ny forskning har kortlagt mange af de gener, der afgør ind på hvor højt, vi skyder i vejret, skriver The Independent.

Forskerne har undesøgt dna-materiale fra 250.000 mennesker for at finde frem til de genetiske variationer, der kunne kædes sammen med personernes højde, og forskerne har fundet frem til 700 punkter i arvematerialet, hvor genetiske variationer har en sammenhæng med højden. Forkerne har dog endnu ikke fuldt overblik over, hvordan vores højde kan aflæses i generene.

– Selvom vi vidste, at højde var genetisk bestemt, så vidste vi absolut intet om, hvilke gener, der var involveret før dette forsøg. Men det er er meget fascinerende tranformation, hvordan en baby vokser op til at blive et fuldvoksent menneske, som vi gerne vil vide mere om, siger Professor Tim Frayling fra The University of Exeter til The Independent.

Han er en af hovedforfatterne bag den nye undersøgelse, og han vurderer, at forskerene om få år kan fastslå en persons højde med ganske høj sikkerhed ved at se på personens dna.

Forskningen kan formentlig bruges til bedre at forstå højderelaterede sygdomme og vækstforstyrrelser hos børn.

Den nye viden kan også komme til at hjælpe politiet.

– Om få år kan det meget vel være muligt at tage en dna-prøve fra et gerningssted og fortælle politiet, at gerningsmanden formentlig er en bestemt højde, siger Tim Frayling.

Powered by Labrador CMS