Gammel sang må blive i Grand Prix

Emmelie de Forest kan ånde lettet op. Sangen "Never alone", som hun tidligere ved flere lejligheder har sunget, må blive i Dansk Melodi Grand Prix. Det har EBU besluttet.

Emmelie de Forest er blandt sangskriverne til “Never alone”. Den er nu blåstemplet af EBU. Foto: Facebook.
Udgivet Opdateret

EBU har således besluttet, at der ikke er noget problem i, at sangen – hvis den vinder – bliver fremført ved Eurovision Song Contest i Stockholm til maj, skriver dr.dk/grandprix.

Og det glæder underholdningschef hos DR, Jan Lagermand Lundme:

– Jeg er virkelig glad for, at sangen fortsat er med i showet. Jeg er kun interesseret i at have ti gode og forskellige sange med i årets konkurrence, og jeg er glad for, at danskerne også har mulighed for at stemme på ”Never Alone”, hvis dén sang skulle være deres favorit, fortæller Jan Lagermand Lundme til dr.dk/grandprix.

Sangen er skrevet af Emmelie de Forest, Rune Westberg og MoZella.

Det er 20-årige Anja Nissen, der skal fremføre ’Never Alone” ved Dansk Melodi Grand Prix i Forum Horsens den 13. februar.

Powered by Labrador CMS