Genialt: Sådan kan opvasketabs redde din ovn

Opvasketabs kan bruges til langt mere end blot opvaskemaskinen.

Udgivet Opdateret

Jul og nytår er højtid for god mad og dermed bestræbelser i køkkenet.

Mange danskere kender sikkert til, hvordan især den fede julemad kan sætte sig grimme spor i ovnen – men der findes faktisk et nemt trick til at få ovnen skinnende ren igen.

Her spiller opvasketabs en nøglerolle, skriver mediet Reader’s Digest.

Man fylder en skål med varmt vand, lader opvasketabletten suge en smule vand ind – dog ikke så meget, at den begynder at smuldre – og så er man ellers klar til at skrubbe ovnen direkte med tabletten.

Herefter er det bare et spørgsmål om at skrubbe hele ovnen med opvasketabs’en, som måske skal have lidt ekstra vand undervejs.

Bagefter kan man tørre over med en fugtig klud, og ovnen skulle være så god som ny.

Hvis der skal endnu skrappere midler i brug, har vi i galleriet ovenfor samlet en guide til, hvordan du får bugt med det mere genstridige julefedt i ovnen.

Powered by Labrador CMS