Gifter sig med tysk turist mens skotte føder hans søn

Trekants-drama i ferie-paradis: Mens hun føder hans søn, gifter han sig med en anden kvinde.

Udgivet Opdateret

24-årige Heather McGillions fra Skotland havde fundet den eneste ene – troede hun. Men så gik alt galt:

Hun forelskede sig i 21-årige Adonis Rodriguez, mens de begge arbejde på et hotel i den Dominikanske Republik.

Hun bliver gravid og tager tilbage til Storbritannien, fordi der er komplikationer med hendes graviditet. Adonis Rodriguez kan ikke få visum og kommer ikke med.

Kort efter modtager hun et foto på Facebook fra en ven. Fotoet vender op og ned på alt, skriver Dailymail.

Billedet viser nemlig faren til hendes søn i gang med at blive gift med den anden kvinde – en tysk turist ved navn Julia.

Hun kom til hotellet, mens Heather McGillion og Adonis Rodriguez er kærester og den tyske kvinde vender flere gange tilbage på ferie. Heather McGillion aner ikke, hvad der foregår.

–  Jeg kan stadig ikke forstå, hvad der skete. Adonis havde givet mig det indtryk, at vi skulle være sammen for altid, men mens jeg fødte hans søn, var han ved at gifte sig med en anden kvinde, siger den skotske kvinde til Dailymail.

På Heather McGillion Facebook-væg, kan man finde kommentarer fra Adonis Rodriguez, hvor han skriver om deres søn. Klikker man ind på hans side, dukker bryllups.billederne op.

Powered by Labrador CMS