Gigantiske bøder: Her er trafikreglerne, du ikke vil bryde

Du risikerer at blive voldsomt meget fattigere.

Udgivet Opdateret

Når danskere skal holde ferie, vælger en stor del at gøre det med egen bil. Kør-selv-ferien er stadig en populær rejseform, men den kan potentielt også blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke har sagt dig grundigt ind i de lokale regler.

Sådan lyder opfordringen fra Applus Bilsyn, der i en pressemeddelelse advarer danskere mod svimlende høje bøder. Nøglen er ganske enkelt at holde sig opdateret på udenlandsk færdselslovgivning.

Ifølge adm. direktør hos Applus Bilsyn, Per V. Rasmussen, kan langt de fleste bøder efter hans overbevisning nemlig undgås ved at holde sig inden for de basale krav i trafikloven, som vi kender dem hjemmefra.

– I stort set hele Europa er det forbudt at tale i håndholdt mobiltelefon, køre uden sele, køre spirituspåvirket og markant hurtigere end loven tillader – det giver sig selv – men det er altid en god idé at tjekke trafikloven i de lande, man passerer, før afgang, fordi enkelte af landene har mere strikse regler end herhjemme, siger han.

Vi har samlet en række eksempler i galleriet over artiklen her.

Powered by Labrador CMS