Gisp: Fandt slange i indkørslen

Det er vist ikke sådan en fyr, man har lyst til at møde, når man kommer hjem fra arbejde. Foto: Iris/Scanpix (Modelfoto)
Udgivet Opdateret

En 26-årig mand fik sig noget af en overraskelse, da han kom hjem onsdag eftermiddag. Han mødte en slange i indkørslen

En 26-årig mand fra Nakskov kom hjem til et usædvanligt syn onsdag eftermiddag. En cirka en meter lang hvid slange havde forvildet sig ind i hans indkørsel på Bygaden i Dannemare.

Manden mødte slangen omkring klokken 15.00, og han var hurtig og fik placeret en spand over slangen. En sagkyndig kunne imidlertid vurdere, at slangen kunne betegnes som ufarlig.

En politi-patrulje afhentede slangen, som blev transporteret til Krokodille Zoo i Eskildstrup.

Politiet vil gerne høre fra personer, der har oplysninger om dyret.

Powered by Labrador CMS