Giv din hund en bedre alderdom

Nøjagtig som det er tilfældet for vi mennesker, så mærkes også vores hunde af alderen.

Udgivet Opdateret

Med alderen følger der som regel også forskellige skavanker for de fleste af os. Det gælder i forbindelse med vores fysiske udfoldelser men også i forbindelse med vores syn, hørelse og generelle helbred. Det hele bliver ligesom lidt mere besværligt. Men har du tænkt på, at det samme også gælder for din gamle hund?

Heldigvis er der flere ting, vi mennesker kan gøre for at lette dens hverdag.

Det kan du se en række gode bud på fra Pet Helpfull i galleriet over artiklen. 

Man kan selvfølgelig godt se, at den ‘gråner’ omkring snuden, og at den måske også virker noget mere stiv i skroget end tidligere. Men den kan ikke tale og derfor heller ikke gøre opmærksom på, hvis der er noget, den på sine gamle dage godt kunne tænke sig at få gjort eller ændret.

Et af de første tegn på, at din hund ældes er, når den begynder at sænke tempoet. Den får måske problemer med at hoppe ind og ud af bilen og trappen er pludselig en større udfordring for den.

Den ændrer måske også adfærd under gå-turen, snuser i længere tid til det samme, går langsommere og vil egentlig gerne hurtigt hjem igen. Der er mange små tegn at fange. Også når det gælder hundens hørelse og syn, som jo ligeledes kan svækkes.

Men alderen medfører dog ikke nødvendigvis, at hunden har det skidt og den kan sagtens have mange gode år i sig, selv om alderen trykker. Det afhænger dog et stykke hen ad vejen af vi mennesker ageren og de hensyn, vi tager til den.

Powered by Labrador CMS