Godt nyt til alle mænd: Nu kommer Ikea til dig

Nu skal du ikke køre langt mere.

Nu kommer Ikea til dig: KLIK og se, hvor tæt på, dine varer kan leveres. De er fordelt i hele landet. Foto: Colourbox.
Nu kommer Ikea til dig: KLIK og se, hvor tæt på, dine varer kan leveres. De er fordelt i hele landet. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Det er nok mest den mandlige del af befolkningen, uden ellers at være fordomsfuld, der forsøger at undgå en tur i Ikea – også på trods af det store opbud af varer. Og måske nødvendigheden af at få en eller flere af dem hjem på matriklen.

Tilhører du den gruppe, så er der godt nyt at hente.

Det skriver Ikea på sin hjemmeside.

Artiklen fortsætter under videoen

Nu behøver du ikke komme i Ikea, Ikea kommer (stort set) hjem til dig.

(Du kan se, hvor du kan hente dine varer i galleriet over artiklen. Der er 37 afhentningssteder fordelt i hele landet).

Det er Ikea, der på sin hjemmeside fortæller om det nye tiltag, der nok for mange – rent transportmæssigt – kan betale sig:

At få leveret sine varer – det koster den nette sum af 79 kroner. Og det uanset, hvor mange varer, du bestiller.

Konceptet ‘click & collect’ er ikke nyt. Det nye er, at Ikea nu leverer forskellige steder, du altså kan hente dine vare, du har bestilt.

Er det på grund af mændene?

– Slet ikke. Det er ganske enkelt for at komme tættere på kunderne, siger Christian Mouroux, kommunikationschef hos Ikea, til Newsbreak.dk.

Ikea har fem varehuse i Danmark: I Aarhus, Taastrup, Aalborg, Odense og Gentofte og er på den måde ifølge kommunikationschefen fornuftigvis centraliseret.

Han lægger ikke skjul på, at man på den måde håber på en større omsætning. Endnu større.

– Vi vækster. Sidste år havde vi vores bedste år, siger han.

Det virker

Seks dage efter, det nye tiltag blev søsat, er der allerede gang i den.

– I dag havde vi en tur til Sønderborg. Med et ton varer, siger Christian Mouroux, der ikke afviser, at antallet af afhentningssteder bliver udvidet i fremtiden.

Du skal så hente dine varer, hvornår det passer dig.

“På parkeringspladsen er der skiltet med, hvor du finder os”, skriver Ikea på sin hjemmeside, hvor der også står, at det ikke gælder for IKEA Planning Studio.

Powered by Labrador CMS