Gør du dette bliver du sendt til køreprøve igen

Det er om at forny sit kørekort i tide, hvis ikke man vil en kontrollerende køreprøve.

Offentliggjort Sidst opdateret

Reglerne for kørekort-fornyelse blev ændret i 2013 og 2017. På nogle punkter er der strammet, mens det for ældre mennesker blev lettere at få fornyet kørekortet med reglerne i 2017.

En vigtig regel at huske er imidlertid, at kørekortet nu om dage skal fornyes hvert 15. år. Gør du ikke det, kan du ende med at få enden – eller kørekortet – gevaldigt på komedie.

Er ens kørekort udløbet med mere end tre år gælder der nemlig den regel, at kan skal aflægge en kontrollerende køreprøve, inden man får kortet igen. Det skriver Færdselsstyrelsen på deres hjemmeside.

Det helt dumme ved at overtræde den regel er, at fornyelsen af kørekortet er en rent administrativ selvfølgelighed. Det er nemlig pærenemt og kræver ikke andet end det gamle kørekort og et vellignende foto at få fornyet sit kørekort i dag.

Undtagelserne er dog hvis man i forvejen skal bruge en lægeattest for at få fornyet kortet – på grund af helbred, (manglende) ædruelighed eller brug af stoffer.

Det samme gælder kørekort til lastbil, bus og taxa.

Der er også helt andre, dumme måder, du kan miste dit kørekort uden at gøre noget “forkert” – for eksempel hvis du har et slidt kørekort.

Powered by Labrador CMS