Gratis hvis du er over 65

For at beskytte personer over 65 år under coronaepidemien bliver vaccination mod lungebetændelse - pneumokokvaccinen - gratis for disse borgere.

Er du fyldt 65 år, så bliver det nu gratis at få en vaccine mod lungebetændelse. Arkivfoto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Fra mandag er det gratis for borgere over 65 år at blive vaccineret mod lungebetændelse – også kendt som pneumokokker.

Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Tilbuddet skal sikre, at personer med særlig risiko for at udvikle en svær pneumokoksygdom ikke bliver smittet med sygdommen under coronaepidemien.

– Vi ved, at alder og kronisk sygdom har betydning for, hvor sårbar man er over for pneumokokker. Disse grupper er samtidig i øget risiko for et alvorligt forløb med COVID-19, og vaccination mod pneumokokker skal sikre, at de ikke samtidig rammes af en alvorlig pneumokok-infektion under COVID-19-epidemien, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Bolette Søborg og tilføjer:

– Vaccinationen beskytter ikke mod COVID-19, men mod pneumokok-infektion og de alvorlige tilstande, der kan opstå i den forbindelse.

Bakterie

Penumokokker er en form for bakterie, som kan forsage lungebetændelse, boldforgiftning og meningitis.

Borgere over 65 år er i øget risiko for at udvikle disse sygdomme, hvis de bliver smittet med pneumokokbakterier.

Tilbuddet med vaccinen er en del af en vaccinationspakke, som regeringen har vedtaget i forbindelse med coronaepidemien.

Pakkens formål er at beskytte personer med særlig risiko for at blive ramt af andre infektionssygdomme under coronaepidemien.

Powered by Labrador CMS