Håndbolden skal tilbage til København
En stor håndbold-event fredag den 21. august skal få håndbolden tilbage til København
København vil have håndbolden tilbage. Det skal ske med den første Faxe Kondi Håndboldens Dag.
Dagen kommer til at byde på et stort street event i København, hvor både skoler og børn fra de københavnske klubber vil deltage. Elitespillerne fra AJAX København og KIF Kolding København vil deltage i arrangementet, og gennemføre både teknisk træning og kampe.
Dagen sluttes af med en opvisningskamp i Bavnehøj Arena hvor AJAX København og KIF Kolding København ville pudse formen af for at være trimmet til sæsonstart og de vigtige pokalkampe blot fem dage efter.
AJAX København og KIF Kolding København forventer at Faxe Kondi Håndboldens dag skal være en tilbagevendende begivenhed som afholdes i fællesskab hvert år i august måned.
Lasse Boesen, sportschef i KIF Kolding København og idémanden til den første udgave af Faxe Kondi Håndboldens dag, som blev afviklet foran Rosenborg Slot sidste år, siger:
– Alle os der er i håndbold og elsker håndbold har et fælles ansvar for at udbrede kendskabet og interessen for vores sport. Sidste år gjorde vi det foran Rosenborg Slot i år gør vi det på Toftegårds
Plads i Valby og i samarbejde med AJAX København, som om nogen er rødderne i københavnsk børne- og ungdomshåndbold. Vi håber på at arrangementet vil få lige så stor opbakning som sidste
år, så vi kan få en tradition banket op omkring denne dag for fremtiden, hvor jeg også regner med at flere klubber er med.