Hans Engell: DF er klar til at vælte en LA-minister

Thyra Frank og Ole Birk har opbrugt kvajekvoten. DF trækker støtten, hvis der kommer en ny sag, mener Engell.

Politisk kommentator Hans Engell mener, at Dansk Folkeparti er ved at gøre klar til at fyre en LA-minister. Arkivfoto: Morten Melhede/Scanpix.
Udgivet Opdateret

En stor fejl. Det er alt, hvad der skal til, så vil transportminister Ole Birk Olesen (LA) og ældreminister Thyra Frank (LA) være fortid som ministre.

Det vurderer politisk kommentator Hans Engell, efter at Dansk Folkeparti fredag kom med opsigtsvækkende angreb på de to LA-ministre.

– Det er helt tydeligt, at Dansk Folkeparti har set sig sure på især Liberal Alliances ministre. De mener simpelthen ikke, at Thyra Frank og Ole Birk er kompetente, siger Hans Engell og tilføjer:

– Det er et signal om, at de to har opbrugt deres kvajekvote. Hvis Thyra Frank eller Ole Birk Olesen begår rigtigt store bommerter, så skal de ikke regne med, at de bliver reddet af DF ved en tillidsafstemning.

Powered by Labrador CMS