Har aldrig været værre mellem Harry og Meghan

Krisen har aldrig været mere udtalt, siger kilder

Udgivet Opdateret

Krisen mellem Harry og Meghan har aldrig været større.

Det siger en kilde til Radaronline.com.

Det er angiveligt så slemt, at parret nu tager en konkret pause fra hinanden.

Harry skal i nær fremtid til Afrika for at indspille en dokumentarfilm, og Meghan skal ikke med.

Går hver sin vej

- Harry betragter Afrika som sit andet hjemland og en tur dertil alene vil give ham tid og ro til at overveje hele situationen. Der føler han sig hjemme, siger kilden.

Omvendt er Meghan et helt andet sted professionelt.

Prins Harry og Meghan tager en pause fra hinanden.
Prins Harry og Meghan tager en pause fra hinanden.

Hun har netop fået en helt ny agent, der er fast besluttet på at holde hende  fuldt beskæftiget.

- Hun sigter mod at blive et brand i sig selv og tjene millioner. For første gang går de helt hver deres vej professionelt, siger den royale ekspert Daniela Elser til radaronline.com.

- Harry passer slet ikke ind i hendes verden. Han skal finde ud af, hvad han vil, siger en kilde.

Stormfuldt år

Pausen kommer oven på en særdeles stormfuld tid.

Først var der Netflix-dokumentaren, hvor nogle af stridighederne mellem parret og det engelske kongehus blev oprullet.

Og så i foråret kom Harrys selvbiografi "Reserven", hvor han kom med yderligere afsløringer til kongehusets store vrede.

Det endte med, at Charles bad dem fraflytte det hus, som kongehuset i flere år havde stillet til rådighed for parret og deres børn, når de var på besøg i England.

  

Powered by Labrador CMS