Har du Netflix? Så er du måske udsat for denne svindel

Vi håber ikke, du allerede har klikket på linket?

Har du Netflix kan du blive udsat for en farlig mail. KLIK IKKE PÅ DEN. KLIK videre og se eksempler på andre falske mails, der kan koste dig dyrt. Foto: Elo Christoffersen.
Har du Netflix kan du blive udsat for en farlig mail. KLIK IKKE PÅ DEN. KLIK videre og se eksempler på andre falske mails, der kan koste dig dyrt. Foto: Elo Christoffersen.
Udgivet Opdateret

En e-mail er udsendt til millioner af Netflix-kunder. Og desværre ikke en venlig en af slagsen. Nærmest tværtimod.

Det skriver ABC News.

I mailen står der ifølge mediet, at Netflix truer med at lukke din konto, hvis du ikke opdaterer dine informationer – blandt dem altså også dine betalingsinformationer.

(I galleriet over artiklen kan du eksempler på andre falske mails. Og lad nu for guds skyld være med at klikke på links i dem).

Men det er let at komme til at se Netflix igen – bare med et klik. Og det er altså her, du skal holde musen i ro. Eller, rettere, gelejde cursoren direkte hen til ‘slet’.

Som du kan se ovenfor, bliver du i mailen bedt om at klikke på et link, og det link leder dig hen til en falsk Netflix-side, hvor du skal indtaste dine informationer, oplyser det australske sikkerhedsfirma MailGuard.

Netflix ved det godt

Netflix oplyser, at man der er opmærksom på problemet og forholdsregler er ved at blive taget.

– Desværre er sådanne scams, hvor man bruger populære mærker som Netflix, ikke ukendt, oplyser Netflix i en udtalelse til ABC News.

Derudover oplyser firmaet, at det aldrig vil bede om personlige oplysninger via mail.

Det er ikke første gang, at netop Netflix står som afsender af en falsk mail.

Det kan du læse mere om i artiklen: Pas på falsk Netflix-mail fra februar.

Lørdag kunne Newsbreak.dk fortælle, at tusinder af dansker havde modtaget et godt tilbud om en biograftur. Hvilket også var et forsøg på svindel.

Powered by Labrador CMS