Har du også undret dig? Derfor hedder det IKEA

Vidste du det? Eller har du nogensinde undret dig over, hvorfra navnet stammer? Det ved du efter at have læst denne artikel.

BANGKOK – JULY 27, 2014: Logo IKEA Mega Bangna shopping BANGKOK,THAILAND.the Swedish IKEA is the world’s largest furniture retailer.
BANGKOK – JULY 27, 2014: Logo IKEA Mega Bangna shopping BANGKOK,THAILAND.the Swedish IKEA is the world’s largest furniture retailer.
Udgivet Opdateret

Hvad står IKEA for? Om noget? Det gør det rent faktisk. Det kan du blive meget klogere på her.

Der er vel (næsten) ingen danskere, der efterhånden kan sige sig fri for, ikke at have sat sine ben i en af landet Ikea-butikker.

De fleste – i hvert fald af den mandlige del af befolkningen – lader da også sjældent en lejlighed til at beklage sig, fare. Heller ikke skulle man være forfalden til de efterhånden så kendte Köttbullar i varehusets restaurant.

Men hvad står IKEA for? Læs og bliv meget klogere lige her.

Mange af os ved, at DSB er en forkortelse for Danske Statsbaner. Nogle af os ved sikkert også, at Føtex oprindeligt er en sammentrækning af ordene fødevarer og textil.

Men IKEA har sikkert for mange – som Føtex nok også er – blot været et navn på det blå-gule skilt, der sidder på de fem varehuse, der findes i Danmark.

Hvad står IKEA for?

For at komme i gang med historien, skal vi tilbage til starten og IKEAs grundlægger, Ingvar Kamprad.

Navnet IKEA er nemlig et såkaldt akronym (initialord/initialforkortelse), der består af navnene:

I = Ingvar
K = Kamprad
E = Elmtaryd (den gård, hvor Kamprad voksede op – i dag staves den dog med Ä)
A = Agunnaryd (den landsby, hvor Kamprad voksede op)

Selv er grundlægger Ingvar Kamprad netop død. Han døde lørdag 27. januar, 91 år gammel.

– Han var en af de største iværksættere i det 20. århundrede, måske endda den største, siger det fra Lars-Johan Jarnheimer, formand for Ingka Holding, Ikeas moderselskab, overfor det svenske medie Dagens Industri.

Født i 1926

Ingvar Kamprad blev født i Småland i Sverige 30. marts 1926. Han startede koncernen op i 1943, men virksomheden begyndte først at sælge møbler fem år senere. De første år solgte IKEA sokker, skriveredskaber og meget andet, men i 1948 begyndte man altså også at sælge møbler per postordre.

I 2013 forlod han firmaet bestyrelse, og dengang havde IKEA 340 varehuse over hele verden. I dag er tallet vokset til 355 varehuse og der er over 100.000 ansatte i koncernen.

Ingvar Kamprad boede selv i Schweiz i en stor del af sit voksne liv, men i 2014 flyttede han tilbage til Småland i Sverige.

Han har en datter og tre sønner, og skønt der har været usikkerhed om, hvor meget han faktisk har tjent på IKEA-koncernen, er han gentagne gange blevet estimeret til at være et af verdens rigeste mennesker.

Kilder: Wikipedia, Dagens IndustriThe New Yorker.

Powered by Labrador CMS