Helikopter forsvinder sporløst: Fem personer ombord

Onsdag eftermiddag er en helikopter med fem personer ombord forsvundet på vej til Dublin.

Helikoptere måtte opgive eftersøgningen på grund af dårligt vejr. På næste billede kan du se et billede af den type helikopter, der er savnet. Arkivfoto: Scanpix
Helikoptere måtte opgive eftersøgningen på grund af dårligt vejr. På næste billede kan du se et billede af den type helikopter, der er savnet. Arkivfoto: Scanpix
Udgivet Opdateret

En helikopter med fem personer ombord forsvandt fra radaren omkring klokken 16.15 onsdag. Det skriver Irish Independent og flere andre medier.

Den privatejede helikopter var på vej til Dublin, og den forsvandt over farvandet mellem Caernarfon Bay-området i Wales og Dublin, hvor den var på vej hen.

En stor eftersøgning fra luften er sat i værk, men den måtte i løbet af natten indstilles på grund af dårligt vejr med lave skyer og ekstremt lav sigtbarhed. Eftersøgningen fra luften vil ikke blive sat i gang igen, før vejret bliver bedre. Redningsarbejdere søger dog langs kysten.

Helikopteren gav intet nødvarsel, inden kontakten til den blev mistet.

Powered by Labrador CMS