Helsingørmotorvejen også spærret mandag eftermiddag

Arbejdet med at rydde op efter den kollapsede motorvejsbro på Helsingørmotorvejen når ikke at blive færdig inden myldretidstrafikken mandag eftermiddag. Foto: FINN FRANDSEN/POLFOTO.
Offentliggjort Sidst opdateret

Arbejdet med at rydde op efter den kollapsede motorvejsbro på Helsingørmotorvejen når ikke at blive færdig inden myldretidstrafikken mandag eftermiddag. Det slår Vejdirektoratet fast mandag morgen over for TV 2 News.

»Vores entreprenører arbejder hårdt, men vi kan allerede sige nu, at vi ikke når at få åbnet motorvejen til myldretidstrafikken i eftermiddag,« siger anlægschef ved Vejdirektoratet Erik Stoklund Larsen til TV 2 News.

Erik Stoklund Larsen oplyser videre, at der er en »god mulighed for, at motorvejen åbnes igen til morgentrafikken tirsdag,« men Vejdirektoratet venter med at melde noget officielt ud.

BNB

Powered by Labrador CMS