Hensynsløs bilist stak af fra ulykke

Kort forinden ulykken anmeldte en kvinde bilisten til politiet. Men så gik det galt

Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Klokken 8.21 tirsdag morgen kom en kvinde kørende i nordgående retning på Helsingørmotorvejen. Hun bemærkede en bilist, som kørte fuldstændig hensynsløst stærkt og anmeldte bilisten til politiet.

Blot syv minutter senere – klokken 8.28 – gik det så galt, da den hensynsløse bilist bragede ind i en anden bil, hvorefter han flygtede.

– Ulykken skete ved en tilkørsel til en rasteplads. Bilisten valgte at køre fra stedet, fortæller pressevagten hos Nordsjællands Politi til Newsbreak.dk.

Flugtbilist anholdt

Klokken 9.15 lykkes det politiet at finde frem til og anholde flugtbilisten.

– Anholdte er en yngre mand. Nu skal der tages en blodprøve for at klarlægge, om manden var påvirket under kørslen, oplyser pressevagten.

Der er ingen meldinger om, hvorvidt føreren af den påkørte bil er tilskadekommen.

Se flere fotos i billedgalleriet herover

Powered by Labrador CMS