Her bliver der vej-kaos i juledagene

Er du klar til julen? På landevejen, altså. Ellers så bliv klogere her.

Udgivet Opdateret

Trafikken i julen 2017. Hvordan bliver den? Det kan du få svaret på her.

Mange danskere pakker bilen og farer land og rige rundt for at holde jul og nytår hos familie og venner.

Det giver et pres på de danske veje – hvor og hvilke kan du se i galleriet over artiklen.

Trafikken i julen 2017

Fredag 22. december blander den første udrejsetrafik sig med eftermiddagsmyldretiden, hvilket især vil kunne mærkes på motorvejene omkring de større byer. Ferietrafikanter vil derfor kunne opleve tæt trafik i tidsrummet k- især mellem klokken 14 og 18-

Det oplyser Vejdirektoratet på sin hjemmeside.

23. december er den travleste udrejsedag, og her forventes tæt trafik og risiko for kødannelser allerede fra om formiddagen.

Trafikken bevæger sig hovedsageligt på tværs af landet fra Hovedstadsområdet mod Jylland.

Juleaftensdag 24. december forventes der en rolig dag på vejene.

Erfaringerne viser ifølge Vejdirektoratet, at 2. juledag er en af årets største rejsedage – det vil kunne mærkes fra tidlig formiddag til sen eftermiddag.

Hjemrejsetrafikken vil primært bevæge sig fra Jylland mod København via Fyn og Sjællands Odde.

Husk grænsekontrol

På grund af grænsekontrollen er der risiko for kødannelser ved den dansk-tyske grænse for de trafikanter, som skal mod Danmark.

Derfor anbefaler Vejdirektoratet, at man så vidt muligt planlægger sin hjemrejse over grænsen uden for de mest trafikerede perioder.

Klik dig gennem galleriet – så får du en overskuelig oversigt over trafikken i julen 2017.

Powered by Labrador CMS