Her er de “nye” X Factor-dommere
X Factor holder fast i samme dommertrio som sidst
Det bliver – præcis som sidste sæson – de ‘originale’ X Factor-dommere Thomas Blachman, Lina Rafn og Remee, der skal dyste om at føre deres sangere til tops, når X factor vender tilbage på DR efter nytår, hvor den ottende sæson af X Factor bliver sendt.
– Det er intet mindre end fantastisk, at vores tre historisk gode dommere har valgt at takke ja til en sæson til. At se dem sammen igen i foråret var simpelthen tv-underholdning af høj, høj klasse, mener DRs underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, der glæder sig over genvalget til den originale dommer-trekant.
– Hver for sig er de virkelig gode, men sammen formår de at give X Factor sjæl og krop, som de færreste dommerpaneler i noget underholdningsprogram formår, uddyber Jan Lagermand Lundme.
De tre dommere har alle formået at at vinde programmet som mentorer en enkelt gang. Lina Rafn i 2009, Remee i 2008 og Thomas Blachman sidste år.
X Factor har i alt haft otte forskellige dommere og fire forskellige værter, 63 liveshow-finalister og mange tusinde audition-deltagere. Og i den kommende sæson runder ’X Factor’-program nummer 100 i Danmark.
Optagelserne til den nye sæson starter i denne, hvor der er precasting tirsdag den 19. august på Godsbanen i Aarhus og på lørdag den 23. august i Koncerthuset i DR Byen.