Her er Forsvarets nye pistol
De danske soldater har fået nyt isenkram
Forsvarets helt nye pistoler, der bliver leveret i begyndelsen af 2019, skal erstatte de efterhånden 70 år gamle schweiziske M/49 eller i daglig tale Neuhausen-pistoler.
Valget faldt i april 2018 på pistolen P320 X-Carry leveret af den tyske våbenproducent Sig Sauer.
Ifølge Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, FMI, var i alt fire pistoler med i kapløbet om at blive Forsvarets nye pistol. Pistolerne blev testet under alle tænkelige forhold af brugere fra Specialoperationsstyrkerne, Militærpolitiet, Flyvevåbnet og Hæren.
P320 var den klart bedste kandidat i den fire uger lange testperiode. Testprogrammet var udarbejdet af Hærens Kamp- og Ildstøttecenter i samarbejde med FMI, og bestod blandt andet af fejlfunktionstest, præcisionstest, skydning i mørke og på feltbane.
Pistolen blev også testet af eksperter fra Direkte Skydende Våben ved HKIC, som blandt andet lavede droptest, penetreringstest og præcisionstest.
Problemer med leverandør
Efter kontrakten blev underskrevet i april 2018, er det kommet frem, at Sig Sauer, der er anklaget for illegal våbeneksport. Det skriver Politiken.
Fem ledende medarbejdere i Sig Sauer – herunder flere fra den øverste ledelse – anklaget for at have svindlet med officielle dokumenter og omgået tyske bestemmelser om, at eksport til konfliktzoner ikke tillades. Ifølge avisen er flere end 36.000 tyskproducerede pistoler fra Sig Sauer endte i årene fra 2009 til 2012 ulovligt hos politiet i Colombia, som var ramt af borgerkrig.
Brigadegeneral Anders Mærkedahl Pedersen, der er vicedirektør i Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse, forklarer Politiken, at styrelsen “ikke har været vidende om den iværksatte undersøgelse i Tyskland”.
Du kan se billeder af Forsvarets nye pistol i galleriet over artiklen.