Her er Mortens spion

Messerschmidts studentermedhjælper spionerer mod folketingsmedlemmer, mener Liselott Blixt, der har forladt Dansk Folkepartis folketingsgruppe

Morten Messerschmidt har ifølge Liselott Blixt en spion.
Morten Messerschmidt har ifølge Liselott Blixt en spion.
Udgivet Opdateret

Citathistorie: 24syv

Liselott Blixt og tre andre folketingsmedlemmer har forladt Dansk Folkeparti.

Mandag aften udkom de med en fælles udmelding om deres udtrædelse af partiet.

Til Reporterne på 24syv sætter Liselott Blixt ord på årsagerne til sit brud med partiet og sætter blandt andet navn på en person, der angiveligt har spioneret mod de fire nu frafaldne medlemmer af folketingsgruppen.

Det drejer sig, ifølge Liselott Blixt, om Morten Messerschmidts egen studentermedhjælper og kampagneleder, Christian Bülow, der desuden var partiets byrådskandidat i Frederiksberg Kommune ved kommunalvalget i november.

Holder øje med os

"I øjeblikket render han og holder øje med os alle sammen”, siger Liselott Blixt til Reporterne på 24syv.

"Har Morten Messerschmidt en studentermedhjælper ansat i Dansk Folkeparti, der render rundt og holder øje med, om folketingsmedlemmerne gør det ene eller det andet?" spørger værten.

“Ja, jeg tror, de har rendt rundt for at sikre, at vi ikke laver sådan noget som vi lige har lavet”, svarer hun.

Sætter ord på

Liselott Blixt sætter også ord på, hvem hun mener, der har lækket fortrolige oplysninger til pressen fra lukkede møder:

"Vi ved jo det var mange af dem der sad sammen i den her gruppe, der ville vælte formanden (red.Kristian Thulesen Dahl) eller ønskede at få ham til at trække sig. Det var sådan nogle som Anders Vistisen, Peter Kofod og Tobias Weische. Hele den her DFU-hær der ville overtage partiet", siger Liselott Blixt til Reporterne på 24syv.

Powered by Labrador CMS