Her skal de nye ambulancer køre fra

Foto: Colourbox
Udgivet Opdateret

Det er nu fastlagt, hvor ambulancestationerne i Region Syddanmark kommer til at ligge, når Bios og Responce overtager ambulancedriften.

Bios skal fra september køre de syddanske ambulancer på Fyn, i Sydvestjylland og i Sønderjylland, og Responce skal køre ambulancerne i Trekantområdet. Region Syddanmark bestemt, at ambulancerne skal rykke ud fra 41 stationer jævn fordelt over hele regionen. Til hver station er der præcise krav til placering.

I de seneste måneder har BIOS og Responce arbejdet på at finde lokaler. Det er nu lykkedes, og nu har Region Syddanmark så godkendt placeringen af den sidste af de 41 stationer, der fordeler sig med 13 på Fyn, 13 i Sydvestjylland , ni i Sønderjylland og seks i Trekantområdet. Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

– Så kan vi sætte flueben ved endnu én af de mange ting, som skal på plads i forbindelse med at BIOS og Responce overtager ambulancekørslen i Region Syddanmark. Der er selvfølgelig mange forberedelser, når man skal overtage så stor en opgave, og jeg synes at mange af enkeltelementerne efterhånden falder på plads, siger formanden for det præhospitale udvalg i Region Syddanmark, Thyge Nielsen (V).

De syddanske ambulancer kommer til at rykke ud fra stationer i følgende byer:

Fyn
Assens, Bogense, Fåborg, Glamsbjerg, Kerteminde, Nyborg, Odense C, Odense S (Dalum), Otterup, Ringe, Rudkøbing, Svendborg, Ærø Årup.

Sydvestjylland
Billund, Bramming, Brørup, Esbjerg, Fanø, Grindsted, Oksbøl, Ribe, Rødding, Varde, Vejen, Ølgod, Nr. Nebel.

Sønderjylland
Haderslev, Løgumkloster, Skærbæk, Sønderborg, Tinglev, Toftlund, Tønder, Vojens, Aabenraa.

Trekantområdet
Ejby, Fredericia, Give, Kolding, Middelfart, Vejle.

 

Powered by Labrador CMS