Her stiger prisen for én million husstande

Det er ikke noget, der huer Forbrugerrådet.

Det er blevet dyrere at være internetkunde i både by og på land. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Der mangler konkurrence blandt udbydere af bredbånd i Danmark. Det betyder, at mere en én million danske kunder har fået hævet prisen for deres internetforbindelse. Finans.dk skriver, at prisen er steget med op til 15% ved årsskiftet.

Ifølge Finans.dk er markedet delt mellem by i land. TDC dominerer markedet i de større byer, mens elselskaberne nyder godt af at udbyde fibernet udenfor de store danske byer.

-Konkurrencen fungerer ikke ordentligt. Elselskaberne udnytter, at de har mange geografiske områder for sig selv med fibernettet. Samtidig venter vi stadig på at se, at konkurrencen på TDC’s kabel-tv-net fungerer optimalt. I sidste ende betaler forbrugerne for den manglende valgfrihed, siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, Martin Salamon, til Finans.dk.

Du kan hos Finans.dk se, hvad TDC mener om deres prisstigninger. Her kan du også læse, hvad elselskabernes organisation Dansk Energi mener monopolanklagen.

Powered by Labrador CMS