Hjemløs kvinde i Rom identificeret: Hendes far havde savnet hende i måneder

Den mystiske pige i Roms gader er en 21-årig svensk studerende med aspergers. Familien har ikke hørt fra hende i seks måneder.

Udgivet Opdateret

Som Newsbreak.dk i går kunne fortælle, havde en ung, hjemløs kvinde i Roms gader fået folk til at diskutere, om kvinden var den samme som Madeleine McCann. Nu har den bizare historie taget en ny, uventet drejning. Det viser sig, at den unge kvinde ikke er Madeleine McCann.

Kvinden er derimod en 21-årig svensk pige ved navn Embla Jauhojärvi. Embla, der lider af aspergers, forsvandt for seks måneder siden, da hun tog til Italien for at studere italiensk. Det skriver Daily Mail.

Siden Emblas sag var med i et italiensk tv-program for forsvundne mennesker, har hun fået international opmærksomhed. Mange har forsøgt at finde ud af, hvem den ukendte pige uden ID var. Flere har endda påstået, at hun lignede Madeleine McCann, der forsvandt i 2007.

Far kunne ikke få hjælp

Men det viser sig nu, at den mystiske kvinde er Embla, der forsvandt fra sit hjem i Stockholm i maj i år. Hendes 54-årige Tahvo kontaktede Daily Mail, efter hans så sin datters billede i deres artikel. Onsdag siger han, at han har kontaktet politiet og venter på, at Embla bliver fundet, inden han flyver til Italien for en genforening.

– Hun har været forsvundet i seks måneder siden maj. Jeg vidste hun ville tage til Italien for at studere italiensk, siger Tahvo i et eksklusivt interview til Daily Mail og fortsætter:

– Jeg har i seks måneder prøvet at få hjælp fra det svenske politi, men de har ikke været nogen hjælp. Jeg har gået og håbet, at hun var i gang med at studere, som hun sagde, hun ville. Jeg vil have hende hjem.

Tahvo blev skilt fra Emblas mor for 13 år siden. Han siger at hans datter, som lider af aspergers, har boet hos ham de sidste otte år. Han tilføjer, at han ikke har hørt fra hende siden hun forlod Sverige for at studere italiensk i maj.

Han fortæller også, at han har prøvet at få det svenske politi til at finde hende, men de afviste sagen, da hun er voksen. Emblas stedfar, mor og bror vil også flyve til Italien for at blive genforenet med hende.

– Vi håber, at det italienske politi vil finde hende og få hende til en psykolog. Så kan vi forhåbentligt få hende til Sverige, hvor hun kan blive indlagt på et hospital, siger Emblas stedfar Bror Thorén.

Politi: Det er ikke Madeleine

Embla blev fundet uden pas eller ID. Hun er blevet beskrevet som høflig, der ikke ønskede at tage imod penge fra fremmede Betjente har tidligere afvist, at hun var den forsvundne Madeleine McCann. Roms politi meddeler onsdag, at kvinden i sidste uge fortalte betjente, at hun var 20 år gammel og kom fra England. En talsmand for Roms politi siger, at Embla blev taget med på stationen, efter at en person havde sagt, at Embla havde problemer og brug for hjælp.

– Vi tog hende med på stationen, og hun fortalte os, at hendes navn var Maria, at hun var britisk og 20 år gammel. Men fødselsdagen hun gav os betyder, hun er 21. Vi lod hende gå, fordi hun ikke havde gjort noget forkert, fortæller talspersonen og fortsætter:

– Der har været spekulationer, om hun er Madeleine McCann. Men Madeleine ville være 13 nu, og den her kvinde er meget ældre. Det er ikke hende. Da vi spurgte hende, hvad hun lavede i Rom, fortalte hun, at hun havde forladt sin familie uden at give en præcis grund.

“Jeg tror hun er udvekslingsstudent”

Kvinden har ingen ejendele og har eftersigende haft det samme tøj på igennem flere uger. Hun har boet på gaden omkring Piazza della Torretta i det centrale Rom.

Det var en Lorena Kollobanis bekymring, der først startede sagen. Hun skrev nemlig til Missing Persons of America på Facebook og vedhæftede et billede.

– Jeg ved ikke engang, om hun er amerikansk. Jeg har set hende i Roms gader. Hun sover udenfor, og jeg tror, hun har mentale problemer, skriver hun og fortsætter:

– Men det ser ud som om, hun ikke er vant til det her liv, for hun vil ikke tage imod penge og er meget forsigtig og høflig. Jeg tror, hun er en udvekslingsstudent, for hun kan ikke snakke italiensk.

Powered by Labrador CMS