Højeste antal corona-smittede på et døgn

Seks er døde.

er registreret smittet det seneste døgn. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)
er registreret smittet det seneste døgn. (Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

1605 er det seneste døgn registreret smittet med coronavirus.

Det er det højeste på et døgn.

Det viser tal fra Statens Serum Institut, SSI.

Onsdag var smittetallet 1586.

Smittetilfældene er fundet i knap 78.000 coronaprøver, hvilket svarer til, at 2,06 procent af prøverne har været positive for covid-19.

Det er på linje med positivprocenten de seneste to dage. Det er det højeste niveau den seneste tid.

Der er registreret seks nye corona-relaterede dødsfald.

267 er lige nu indlagt.

Af dem ligger 38 på intensiv –  28 er i respirator.

I alt er 77.754 blevet testet det seneste døgn.

Hvor mange er smittet med coronavirus

Antallet af smittede og karantæneramte i Danmark opdateres løbende hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Johns Hopkins University overvåger desuden sygdommen på verdensplan, og på universitets hjemmeside kan man følge sygdommen “live,” om man så må sige.

Coronavirus i Danmark

Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.

Anbefalinger til personer i risikogrupper

Forebyg kontaktsmitte – sørg for ekstra god hygiejne

– Vær særlig opmærksom på håndhygiejne, når du har rørt typiske kontaktpunkter, som anvendes af mange i det offentlige rum, fx dørhåndtag i butikker, elevatorknapper, dankortterminaler, hæveautomater, håndtag i busser, armlæn på restaurant- og cafestole mv.

– Undgå at røre din næse, mund og øjne, hvis du ikke har rene hænder, da virus typisk smitter fra hænderne til slimhinderne i næse, mund og øjne – men ikke gennem huden.

– Vær særlig påpasselig med hygiejne og rengøring i hjemmet. Rengøring foretages med almindelige metoder og rengøringsmidler, men ekstra hyppigt og grundigt.

– Tal åbent med dine nærmeste pårørende om deres omgangskredse og ’bevægecirkler’, så du kender risikoen ved at give kram til dem.

– Du kan godt give kram til dine allernærmeste, fx partner, børn og børnebørn, men undgå håndtryk, kindkys og kram til andre end dine nærmeste pårørende.

Forebyg dråbesmitte – hold afstand

– Bed andre om at tage hensyn ved at holde afstand.

– Undgå særligt længerevarende ansigt-til-ansigt kontakt.

Begræns situationer hvor du udsættes for smitte

– Undgå samvær med personer, som har symptomer, der kunne være COVID-19, også børn og børnebørn.

– Undgå steder med mange mennesker, fx offentlige transportmidler i myldretiden. Lav dine indkøb når eller hvor, der er færrest i butikkerne

– Overvej din deltagelse i sociale arrangementer og fritidsaktiviteter i forhold til smitterisiko. Bed om hjælp til at aktiviteter gennemføres på en forsvarlig måde.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Powered by Labrador CMS