Hold på hat og briller: Norsk orkan rammer også Danmark

Arkivfoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det bliver bestemt ikke en blid start på vinterferien for nordmændene.

Værst går det ud over indbyggerne i områderne fra Bodø til Tromsø i det nordlige Norge. Her forventes det, at der i løbet af lørdagen vil være vindstød af orkanstyrke. Det skriver bt.dk.

Ifølge det norske meteorologiske institut kan der forventes ekstremt høje bølger. Enkelte steder med bølger op til 25 meter.

Selv om orkanen Ole sætter sit angreb ind over 1.000 kilometer fra Danmark, så kan danskerne også godt forberede sig på en blæsende oplevelse. Det fortæller Henning Gisselø, der er vagthavende meteorolog ved DMI.

»Orkanen kommer også til at kunne mærkes i Danmark. Det bliver dog først i nat (natten til søndag, red.), hvor der vil vindstød op til 25 meter i sekundet,« siger han til bt.dk.

Dog er det ikke er alle steder i landet, hvor Ole vil kunne mærkes:

»Det er primært folk, der bor ved kysterne, der vil kunne mærke de hårde vindstød. Det vil sige ved Kattegatområdet, den jyske vestkyst og på Bornholm. Det kommer ikke til at blive så blæsende inde over landet,« siger Henning Gisselø.

Mens Norge bliver ramt af blæst og kolde temperaturer, kan danskerne i løbet af lørdagen se frem til temperaturer på fem til seks grader, hvor den østlige del af landet ifølge DMI har størst chance for solskin.

Powered by Labrador CMS