Hollywood-stjerne knust af sorg

John Schneider har mistet sin blot 53-årige hustru

Udgivet Opdateret

Den amerikanske Hollywood-stjerne John Schneider, der ikke mindst er kendt fra 'Dukes of Hazzard', og som også har medvirket i serier som 'CSI', 'CSI: Miami', 'Desperate Housewives' og 'Glee', er blevet ramt af dyb sorg.

I følge blandt andet People sov hans hustru, producer og skuespiller Alicia Allain, tirsdag stille ind omgivet af familien.

Bekræftet af John Schneider

Den tragiske nyhed er også blevet bekræftet af John Schneider på Facebook.

- Dette er en tid med ufattelig sorg for mig. Sorg er et alt for lille ord. Jeg har hørt nogen sige, at 'med stor kærlighed følger stor sorg'. Jeg anede ikke, hvad det betød indtil nu, skriver han blandt andet.

Brystkræft i fjerde stadie

Der er ikke meldt nogen officiel dødsårsag ud, men tilbage i 2020 fortalte Alicia Allain, at hun året forinden var blevet ramt af af brystkræft i stadie fire.

Hun blev blot 53 år gammel.

John Schneider og Alicia Allain ses her i oktober 2019.
John Schneider og Alicia Allain ses her i oktober 2019.
Powered by Labrador CMS