Hørte du de mystiske brag? Her er forklaringen

Flere østjyder har torsdag aften bemærket høje lyde og voldsomme brag over hele Djursland. Forklaringen skal findes i luften.

Udgivet Opdateret

“Er der tilfældigvis nogen, der ved, hvad der skyldes de høje lyde og brag i Rønde her til aften?”

Sådan indleder en østjyde et opslag på Facebook, og siden er opslaget blevet kommenteret af mange andre i området, der har hørt lignende lyde de seneste dag.

Det skriver TV2 Østjylland.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Facebookbrugerne melder om voldsomme brag i både Ugelbølle, Nødager og Ebeltoft.

Der er en helt klar årsag til lydene, som skal findes i de højere luftlag.

F-16 fly og piloter fra Fighter Wing Skrydstrup afholder nemlig i disse dage træningsflyvninger over Djursland, og det er der, de høje brag kommer fra.

– Flyvevåbnet har planlagt flyvninger, som kan medføre støjgener for naboerne, skriver de på deres hjemmeside.

I denne uge kan naboer i Djurslandområdet derfor forvente ekstra støj til klokken 21.10, hvor flyvevåbnets træning slutter. I næste uge holder f-16-flyene og deres piloter ferie, men igen i uge 8 træner de.

– I ugerne 6, 8, 9, 10 og 11 flyttes de normale F-16-træningsflyvninger fra dag til aften og nat for at opretholde teknikernes og piloternes færdigheder i mørke, skriver Flyvevåbnet.

I galleriet ovenfor kan du se billeder fra øvelserne.

Powered by Labrador CMS