Hvad gemmer sig bag skærmene?

Man ser oftere og oftere to gennemsigtige skærme foran talerstole. Men hvorfor er de der? Få svaret her.

Barack Obama er en sand mester til at bruge sine telepromptere konstruktivt. KLIK og se dem i funktion. Foto: Kevin Lamarque/Scanpix.
Barack Obama er en sand mester til at bruge sine telepromptere konstruktivt. KLIK og se dem i funktion. Foto: Kevin Lamarque/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Har du også undret dig over de to skærme, der oftere og oftere ses foran blandt andre politikere og præsidenter på talerstolen? Du har måske endda ligefrem tænkt, at sådanne to forholdsvis små skærme næppe kan stoppe en eller flere kugler fra en eventuelt attantatmand?

Men hvad gemmer skærmene så på? Svaret er måske slet ikke så eksotisk – eller måske er det ligefrem det, det er? De er godt nok sat op for at hjælpe talerne, beskytte dem, kan man måske sige. Men ikke mod kugler, næ, men mod, at talerne simpelthen går i stå: De to skærme er såmænd to telepromptere, hvor taleren har sin forudskrevne tale kørende.

Fagre, nye tider, kan man fristes til at sige – og måske endnu et skridt på vej mod det papirløse samfund.

De to glasplader er gennemsigtige, så de ikke er blokerer publikums eller kameraernes udsyn til taleren. Op på dem kastes en tekst nedefra. På den måde behøver taleren ikke stå og kigge ned i papirerne, men i stedet kan han eller hun kigge rundt og på den måde virke mere tilstedeværende og i øjenhøjde med publikum.

Barack Obama er en sand mester til at bruge sine telepromptere konstruktivt. KLIK og se dem i funktion. Foto: Kevin Lamarque/Scanpix.
Barack Obama er en sand mester til at bruge sine telepromptere konstruktivt. KLIK og se dem i funktion. Foto: Kevin Lamarque/Scanpix.

En af de, der mestrer den kunst til fulde, er USA’s præsident Baracak Obama. Endda i en sådan grad, han har fået det kærlige øgenavn Tenniskampen, fordi man ofte ser hans hoved bevæge sig fra side til side under talerne – som publikum ved en tenniskamp. (Kilde: Wikipedia).

Du behøver dog ikke forsøge at få øje på talerens tekst næste gang, du ser du to glasplader i dit TV. De har nemlig en delvis refleksiv belægning, så den kun ses fra en side.

Du behøver heller ikke holde øje med en eventuel snigmorder; det er ikke på grund af en eventuel forhøjet trussel, de er sat op – det skulle da lige være truslen fra publikum, hvis klappen går ned.

 

Powered by Labrador CMS