Hver tredje dansker står til skattesmæk

Hver tredje dansker risikere at få skattesmæk i år

Offentliggjort

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

Har du ikke helt styr på de forskellige fradrag eller din forskudsopgørelse generelt? Så er du ikke den eneste. 

Hver tredje dansker risikerer nemlig at få skattesmæk i år.

Det viser nye tal fra Skatteguiden, som har analyseret data fra mere end en halv million danske brugere.

Deres analyse viser, at hver tredje dansker risikerer at få et skattesmæk i år, men mange kan undgå det ved at justere deres fradrag. 

Det skriver TV 2.

Det er blandt andet fradrag som håndværker- og servicefradrag, der kan reducere din restskat betydeligt. 

Du kan få håndværkerfradrag, hvis du har fået udført udvalgte håndværksydelser i dit hjem. 

Blandt andet forbedring af varme-, køling- og ventilationssystem eller udskiftning af vinduer og døre. 

Service- og kørselsfradrag 

Rengøring, børnepasning og havearbejde går under servicefradrag, og kan derfor også reducere din restskat. 

For at få fradragene skal arbejdet være betalt digitalt. Det kan være med Dankort, netbank eller MobilePay. 

Kørselsfradrag er også et fradrag, der kan mindske din restskat betydeligt. 

Udover fradrag skal du også huske at indbetale din aktieskat, hvis du tjener penge på aktier. 

Ifølge Skatteguiden tjente 65 procent af deres brugere penge på aktier i 2025. 

Hvis dine gevinster ikke er blevet indberettet i din forskudsopgørelse, kan det ende med et skattesmæk. 

Powered by Labrador CMS