Hvor meget slik spiser du? Derfor tager du fejl

Mange danskere undervurderer deres indtag af chips, kage og sodavand. Og det kan blåstemple de usunde vaner og føre til overvægt.

Udgivet Opdateret

Konceptet hygge er en del af vores nationalidentitet.

Og med til hygge hører ofte kage, sodavand og sødt til kaffen.

Men her opstår problemet. For vi ved godt, at vi skal holde igen. Men vi undervurderer, hvor meget vi reelt indtager.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet og MAPP Centre, der beskæftiger sig med madrelateret forbrugeradfærd.

– Danskerne har en fælles forståelse af, at de selv indtager flere nydelsesmidler, end hvad der er passende. Men samtidig tror de, at naboen spiser endnu mere end dem, siger studiets medforfatter Susanne Hansen.

Den fejlvurdering kan være med til at blåstemple de usunde vaner, tilføjer Sisse Fagt, der er seniorrådgiver ved DTU Fødevareinstituttet.

– Hvis du tror, at du er på den grønne gren, interesserer du dig ikke for at ændre noget. Og hvis du tror, at dine børn ikke får for meget sukker, fokuserer du ikke på at skære ned for det, siger hun.

Poser er blevet større

Det bliver kun værre af, at poser og portioner gradvist er blevet større i detailhandlen. Så bliver de store portioner let normalen.

– Derudover har naboens usunde vaner intet med dig at gøre. Du bliver hverken mere eller mindre sund af, hvad andre spiser, siger Sisse Fagt.

I stedet skal du kigge realistisk på, hvad du selv indtager.

For nogle virker det at tælle kalorier, for andre virker det at hælde en lille portion op – eller kun at indkøbe små mængder.

– Det er individuelt, så man må prøve sig frem, siger Susanne Hansen.

Sikkert er det dog, at tilgængelighed spiller en rolle.

Rapporten fra Aarhus Universitet viser nemlig, at når de søde sager er tilgængelige på køkkenhylden, er du mere tilbøjelig til at række ud efter dem.

– Så for at undgå overspisning skal man pakke det mest muligt væk. Det er ikke nok, at det kommer ind i skabet. Det skal ned i kælderen, ud i garagen, helt væk, siger Susanne Hansen.

Mindre er bedre

Synligheden spiller dig også et puds. Tidligere forskning har vist, at en gennemsigtig bøtte lokker mere end en farvet bøtte, forklarer Sisse Fagt.

– Helt kort kan man sige, at jo mere de usunde sager står foran snuden på folk, jo mere spiser de, siger hun.

Så overvej, om du overhovedet vil handle ind i store mængder – bare fordi du kører til grænsen eller ser et godt tilbud.

Og hvis du endelig vil handle til lager, så skær kagen i stykker – og smid resten i fryseren. Stil kun én lille dåsesodavand i køleskabet, mens resten af rammen ryger ud i garagen.

Det her indeholder cola

Har du stadig svært ved at holde dig fra cola? Så tag et kig på hvilke kemikalier og syrer, du finder i en coladåse.

Fosforsyre: Kan forstyrre din krops evne til at bruge kalcium, som kan føre til knogleskørhed og blødgørelse af tænder og knogler.

Sukker: Det er bevist, at sukker øger insulinniveauerne. Det kan føre til for højt blodtryk, forhøjet kolesteroltal, hjertesygdomme, diabetes, forøget vægt, tidlig aldring og mange andre negative bivirkninger.

De fleste sodavand indeholder over 100 procent af det anbefalede daglige indtag af sukker. Sukker er skadeligt for dit helbred i mange henseender. Nogle eksperter tror endda, at sukker er mere afhængighedsskabende end kokain!

Aspartam: Et kemikalie der bruges som erstatning for sukker i sukkerfrie sodavand. Der er mere end 92 forskellige bivirkninger sat i forbindelse med Aspartam-indtagelse, deriblandt svulster i hjernen, fødselsdefekter, diabetes, følelsesmæssige forstyrrelser og epilepsi/anfald.

Koffein: Koffeinholdige drikke kan forårsage: nervøsitet, søvnløshed, højt blodtryk, uregelmæssige hjerteslag, øgede kolesterolniveauer, udtømning af vitaminer og mineraler, brystknuder, fødselsdefekter og måske nogle former for kræft.

Har du stadig lyst til at drikke cola?

Kilde: alun.dk

– Hvis man derimod køber en sodavand på to liter, så drikker man også to liter, siger Susanne Hansen.

Powered by Labrador CMS