Hwy 55 åbnede med burgere og Elvis

Hwy 55 åbnede onsdag med et brag af en fest. Foto: Kolding Storcenter/Facebook
Udgivet Opdateret

Koldings nye 50’er inspirerede burgerbar et åbnet. Hwy 55 åbnede onsdag med burgere, milkshakes og Elvis

Onsdag klokken 11 slog Hwy 55 dørene op til Koldings nye burgerbar. I anledning af åbningen havde Hwy 55 arrangeret en konkurrence, hvor en heldig vinder fik et års forbrug af burgere.

Vinderen blev Jonas Skjøth, der allerede tirsdag middag fik indrettet sig på gulvet i Kolding Storcenter med sovepose og en god portion tålmodighed.

– Vi fik aftensmad af restauranten i går, så jeg ved allerede, at det smager godt. Så må vi se, om det var det værd. Jeg er i hvert fald træt nu, så jeg skal vist bare hjem og sove, når jeg har fået noget at spise, fortalte en udmattet, men vældig tilfreds Jonas Skjøth til Lokalavisen Kolding.

Restauranten i Kolding er den første i Europa, men allerede i august åbner Hwy 55 endnu en restaurant på Hovedbanegården i København. Inden året er omme vil kæden have tre burgerbarer i Danmark.

– Vi er allerede i dialog med flere, der viser interesse. Vi er selvfølgelig meget spændt på restauranten her i Kolding, fordi den er jo en slags prøveballon, der skal vise, om det holder. Vi tror på, at retro-bølgen og autenticitet også holder i restaurationsbranchen. Vi mener, at vi har noget andet at byde på end de andre burgerrestauranter, og det er den måde, vi skal differentiere os på, konstaterede Jesper Aarup.

Powered by Labrador CMS