IKEA advarer: Fare for kvælning

Det er især børn, der risikerer at blive kvalt

Udgivet Opdateret

IKEA beder alle kunder, der ejer et BLÅVINGAD fiskespil (artikel nr. 105.265,06) om at stoppe med at bruge produktet.

Legetøjets metalknapper kan nemlig løsrive sig, og det kan medføre risiko for kvælning - især for små børn. 

Sikkerheden har topprioritet

Derfor tilbagekalder IKEA nu BLÅVINGAD fiskespil.

"Sikkerhed har topprioritet i IKEA, og derfor tager vi vores forholdsregler (... )IKEA udvikler sine produkter ved hjælp af et grundigt risikovurderings- og testprogram for at sikre, at produkterne lever op til alle gældende love og standarder på de markeder, hvor de sælges," lyder det i en pressemeddelelse.

Få pengene retur 

Man kan returnere BLÅVINGAD fiskespil i ethvert varehus og få pengene tilbage. En kvittering er ikke nødvendig. 

"Vi beklager ulejligheden," lyder det. 

IKEA advarer om risiko for kvælning. (Arkivfoto).
IKEA advarer om risiko for kvælning. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS