Ikonisk New York’er er død

En af de største New York Yankees profiler gennem tiderne er død

Den legendariske York Yankees baseball spiller Bobby Brown er død. Han blev 96 år gammel. Foto: Scanpix/AP Photo/Seth Wenig, File
Udgivet Opdateret

Den legendariske New York Yankees baseball-legende Bobby Brown er gået bort. Han døde torsdag morgen, den 25. marts, i Fort Worth, Texas, 96 år gammel.

Det skriver blandt andet New York Post.

Bobby Brown bidrog hele fem gange til at sikre New York Yankees det nationale mesterskab og gjorde efter sin tilværelse som professionel sportsmand karriere som hjertelæge.

”Få mennesker i nålestriberne (New York holdets spilledragt, red.) har levet et så indholdsrigt og vidtrækkende liv som Dr. Brown. Han var elsket i hele vores organisation for sin varme, sin venlighed og sin karakter,” lyder det i en erklæring fra Hal Steinbrenner, der er øverste chef for New York Yankees.

En velkommen gæst

Han nævner samtidig, at Bobby Brown repræsenterede ‘trøjen’ med elegance gennem hele sin spillekarriere og i de efterfølgende årtier som en hyppig, velkommen gæst på ‘Oldtimers Day’.

“Vi har den største respekt for utallige andre præstationer i hans liv – fra at tjene vores land til hans mangeårige karriere som kardiolog. Yankees sender vores dybeste medfølelse til hans familie, venner og kære,” siger Hal Steinbremer videre.

Veteran fra to krige

Bobby Brown var veteran fra både Anden Verdenskrig og Koreakrigen.

Efter sin aktive baseballkarriere arbejdede han som kardiolog fra 1954 til 1974. Herefter var han i en kort periode præsident for klubben Texas Rangers.

Fra 1984 til 1994 fungerede han som præsident for organisationen bag den amerikanske baseball-liga.

Bobby Brown efterlader sig tre børn, 11 børnebørn og dertil en lang række oldebørn.

Powered by Labrador CMS