Ikonisk program stopper

Efter 17 år er det slut

Udgivet Opdateret

Farvel og tak. Det kontroversielle realityprogram 'De unge mødre' stopper efter den kommende sæson, som er den 34. af slagsen.

I 17 år og 634 afsnit har man kunnet følge med i de unge mødres liv på skærmen. Men nu er det altså slut.

- Det helt særlige indblik, som det er at få lov til at følge de medvirkende i nogle af deres bedste og værste stunder, vil vi gerne takke alle for, siger Pil Gundelach Brandstrup, nordisk programdirektør for Warner Bros. Discovery, blandt andet i en pressemeddelelse.

Vil udvikle nye formater

Ifølge programdirektøren hos Warner Bros Discovery slutter programmet, mens "legen er god".

I stedet vil de fokusere på at udvikle nye formater.

Den sidste sæson af 'De unge mødre' ruller over skærmen fra 21. oktober.

Her vil man blandt andet kunne se flere kendte ansigter fra den forrige sæson, heriblandt Cecilie, Majbrit og Pauline.

I 17 år har man kunnet følge med i de unge mødres liv på skærmen.
I 17 år har man kunnet følge med i de unge mødres liv på skærmen.
Powered by Labrador CMS