Ild i lejlighed: Beboere i opgang evakueret

Tirsdag aften brød en brand ud i en lejlighed på Alsgade på Amager.

Udgivet Opdateret

To personer blev kørt til tjek for røgforgiftning, efter der tirsdag aften brød en brand ud i en stuelejlighed på Alsgade på Amager.

Personer i opgangen blev evakueret, ligesom veje omkring lejligheden var afspærret.

Artiklen fortsætter efter videoen

Brand i lejlighed

– Vi får en anmeldelse om brand i lejlighed, og brandvæsenet dukker naturligvis op for at slukke branden, siger vagtchef ved Københavns Politi Thomas Hjermind til Newsbreak.dk.

Vagtchefen oplyser, at beboerne i opgangen, hvor der var brand i lejligheden, blev evakueret til et nærtliggende lokale, mens brandfolk arbejdede på at slukke ilden.

Desuden blev veje omkring etageejendommen afspærret.

To personer til tjek

Lejlighedsbranden udviklede en del røg, og det fik da også konsekvenser for to borgere i opgangen.

– To personer bliver kørt til tjek for røgforgiftning, siger vagtchefen og forklarer, at det ikke er beboere i lejligheden, hvor ilden er løs.

Få timer efter er branden slukket.

Tekniske undersøgelser

Det er dog endnu uklart, hvad der er årsag til branden.

– Vi har foretaget nogle gerningsstedundersøgelser og tekniske undersøgelser på stedet, som skal være med til at klarlægge, hvad der forårsagede branden, siger vagtchefen.

Powered by Labrador CMS