Imponerende kortfilm tager dig på opdagelse i rummet

Udgivet Opdateret

Wanderers – a short film by Erik Wernquist from Erik Wernquist on Vimeo.

En svensk videokunstner har skabt en realistisk og smuk film om kolonisering af vores solsystem

Den svenske kunstner Erik Wernquist har skabt kortfilmen Wanderers for at give et bud på, hvordan menneskets rejse ud i solsystemet kan komme til at se ud. Filmen varer lidt over tre minutter, og vi ser mennesker, der færdes på asterioder, måner og planeter rundt omkring i vores solsystem. Alle scenerne og lokationerne er skabt ud fra billeder og data, så de giver et så realistisk billede som muligt af, hvordan landskabet og himmelen ser ud.

– Filmen er en vision af menneskehedens fremtidige ekspansion ud i solsystemet. Selvom om det er spekulativt, er billederne i filmen alle sammen baseret på videnskabelig ideer og koncepter af, hvordan vores fremtid i rummet kan komme til at se ud, hvis det nogensinde sker, skriver Erik Wernquist på filmens hjemmeside.

På hjemmesiden kan du også se billedgallerier med landskaberne i filmene, og se nogle af de oprindelige billeder, som de er lavet ud fra.

Du kan se hele kortfilmen i toppen af artiklen.

Powered by Labrador CMS