Indvandrere stemmer mere: -En sejr
Valgdeltagelsen er steget blandt indvandrere og efterkommere.
Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund stemmer fortsat ikke helt så meget som befolkningen generelt, men ser man på det seneste folketingsvalg i fjor, var der tale om markante fremskridt i forhold til folketingsvalget i 2015. Det skriver Politiken tirsdag.
En ny kortlægning af valgdeltagelsen ved folketingsvalget i 2019 viser, at valgdeltagelsen for indvandrere er steget med 4,4 procentpoint, mens den for efterkommerne er steget med 10,9 procentpoint. Det er især de unge indvandrere og efterkommere, der er begyndt at stemme mere med en stigning på ikke mindre end 17 procentpoint, skriver avisen.
– En sejr for demokratiet, mener professor Kasper Møller Hansen fra Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, der står bag rapporten og kalder 17 procentpoint “en meget høj stigning”:
– Valgdeltagelse er den vigtigste sundhedsindikator for, hvordan vores demokrati fungerer. Det lille kryds udtrykker vores aktive samfundsaccept; derfor er det så vigtigt også at få efterkommere og indvandrere til at sætte det kryds, siger Kasper Møller Hansen til Politiken.
Man har ifølge professoren kun lavet landsdækkende målinger for indvandrere og efterkommeres stemmeandel ved ét folketingsvalg siden 2015, men man har gennem to årtier målt valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere til kommunalvalgene, hvor valgdeltagelsen har været faldende.
– Så det er første gang, vi måler en stigning i deres valgdeltagelse, siger Kasper Møller Hansen.