Jackpot og Joker: Fire nye lotto-millionærer

Arkivfoto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

En spiller i Herning og en spiller i Kalundborg deler førstepræmiepuljen i Lotto og vinder hver over 6 millioner kroner.

Der var Jackpot i Lotto. Og det viste sig at komme to spillere til gode. De ramte nemlig begge de syv vindertal, som lørdag aften trillede ud af Lotto-maskinen. Dermed vinder de hver især 6.063.636 kroner. Stort tillykke med gevinsten.

De to heldiges asner har købt deres kupon her: Kvik Kiosken, Lundgårdscentret, Herning, samt Kvickly, Elmegade, Kalundborg.

Joker-million

Også i Randers har en spiller vundet en milliongevinst. Jokeren, der er et tillægsspil til Lotto, holdt godt fast i 1. præmiepuljen, der vokser videre til næste uge, mens 2. præmien sneg sig op på hele 1.067.895 kroner. Og den gevinst venter på en spiller hos Føtex, Mariagervej, Randers.

Ekstra Trækning

Et fjerde sted i landet sidder der endnu en nyslået Lotto- millionær. 1.000.000 kroner er nemlig på vej til en spiller hos Asnæs Bog & Ide, Asnæs.

Lotto-spilleren vandt denne uges Ekstra Trækning, hvor Danske Spil blandt alle kuponer med gevinst – stor som lille – trækker lod om en million kroner. Nyheden får spilleren, når vedkommende præmiesøger sin kupon hos en Danske Spil-forhandler.

Powered by Labrador CMS