-Jeg skal finde roen

Skuespilleren og sangeren Jesper Groth øver sig i at slappe af efter et hektisk år. Derfor bruger han mere tid i sit fritidshus på hjemøen Ærø

Tidligere på året stillede Jesper Groth sammen med makkeren Laurits Emmanuel op som bandet 'Fyr og Flamme' i Dansk Melodi Grand Prix. Bandet vandt og stillede op til Eurovision i maj, dog nåede de kun til semifinalen.
Tidligere på året stillede Jesper Groth sammen med makkeren Laurits Emmanuel op som bandet "Fyr og Flamme" i Dansk Melodi Grand Prix. Bandet vandt og stillede op til Eurovision i maj, dog nåede de kun til semifinalen.
Udgivet Opdateret

Der er gang i karrieren for den produktive sanger og skuespiller Jesper Groth.

Derfor øver Sygeplejeskole-stjernen sig i at slappe af og trække stikket fra det travle liv.

- Når jeg har fri, så vil jeg allerhelst lave et eller andet. Jeg bryder mig ikke om, at dagene flyder sammen.

- Men jeg skal lære at mærke efter i kroppen, det er jeg ikke altid så god til, og det er noget, jeg vil øve mig på, siger multitalentet, som netop nu kan ses som sygeplejeeleven Bjørn Toft i fjerde sæson af "Sygeplejeskolen" på TV 2 Charlie.

Derfor har han planer om at rejse til sit fritidshus på hjemøen Ærø, når han skal forberede sig på et nyt teaterstykke, som han skal spille på Folketeateret i hjertet af København.

Uhyggelige knirkelyde

Og selv om det er i sommerhuset, at Jesper Groth kan få sig en tiltrængt pause, har han utrolig svært ved at være alene.

- Jeg har ikke boet alene, siden jeg gik på efterskole, så hver gang jeg kommer derover, skal jeg lige finde ud af, hvordan man er alene.

- Så når jeg sidder der i sofaen, og der så kommer en knirkelyd der oppe på førstesalen, er det dybt uhyggeligt, for normalt så ved jeg, hvem der laver lyden, siger Sygeplejeskole-stjernen.

Huset han har købt som refugium, men aldrig har fået renoveret færdigt, fordi han ofte har for travlt til at komme til afsted.

- Jeg skal have passet på mit hus, og har også handlet ind til at lave nogle aktiviteter derovre. Jeg har købt både en harpun og et paddleboard, så jeg er klar til at være i huset, som ligger tæt på vand, siger han.

Stresset periode

Og efter et hektisk år hvor han har startet en karriere som musiker i bandet Fyr og Flamme, som deltog ved Eurovision i maj, er der også behov for at trække stikket.

- Når jeg ser tilbage på det nu, kan jeg godt se, at det var en meget stresset periode i mit liv, og derfor skal jeg også slappe af nu, siger han.

Og selv om det er svært, at trække sig tilbage til huset på Ærø, har han brug for at slukke telefonen og tage ud i naturen. 

Natur, som han ikke har fundet i i København.

- Hvis man vil have natur i København, kan man tage i Kongens Have, og der er altid mennesker, som kaster frisbee med en flaske vin i hånden. Men på Ærø, er der natur, som man kan være ensom i. Og så er der masser hav til alle sider, og det er det, jeg har brug for, siger han.

Fjerde sæson af "Sygeplejeskolen" kan ses på TV 2 Charlie.

Jesper Groth

Jesper Groth, født 31. januar 1989 på Ærø, er en dansk skuespiller, komiker og musiker uddannet fra Statens Teaterskole i 2015. Han er primært kendt fra tv-serierne Klaphat, Stormester, Sunday og Sygeplejeskolen, samt som vinder af Dansk Melodi Grand Prix 2021 som forsanger i gruppen Fyr og Flamme. I 2019 blev han desuden nomineret til en Robert for årets mandlige birolle for sin rolle i Klaphat.

Han er desuden kærester med Sara Kusic

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS