Jon Dahl smider bombe

Jon Dahl Tomasson forlader Malmö FF

Jon Dahl Tomasson stopper i Malmö FF
Jon Dahl Tomasson stopper i Malmö FF
Offentliggjort Sidst opdateret

Jon Dahl Tomasson forlader den svenske fodboldklub Malmö FF efter at have ført klubben til to mesterskaber.

Det skriver klubben på sin hjemmeside torsdag eftermiddag.

Det er danskeren selv, som har ønsket at drage videre i karrieren.

- Jon har meddelt, at han ønsker at forlade MFF, og efter flere snakke er vi blevet enige om at skilles. Det er selvfølgelig trist. Det har virkelig været en succeshistorie, og vi har hele tiden haft et godt samarbejde, siger Daniel Andersson, sportschef i Malmö FF.

Tomasson kom til Malmö FF i januar 2020 og har ført klubben til tops i begge sine sæsoner som cheftræner.

Derudover førte han i efteråret holdet til et lukrativt gruppespil i Champions League.

John Dahl Thomasson

* Navn: Jon Dahl Tomasson

* Født: 29. august 1976.

* A-landskampe: 112.

* Mål: 52 (deler scoringsrekorden i Danmark med Poul “Tist” Nielsen).

* Landsholdsdebut: 1997 mod Kroatien.

* Sidste landskamp: 2010 mod Japan ved VM i Sydafrika.

* Slutrunder: EM i 2000 og 2004. VM i 2002 og 2010.

* Slutrundemål: Otte (fem ved VM og tre ved EM).

* Landsholdsstatistik: 54 sejre, 32 uafgjorte, 26 nederlag.

* Klubber som senior: Køge, Heerenveen, Newcastle, Feyenoord, AC Milan, Stuttgart og Villarreal.

* Kåret til årets fodboldspiller i Danmark: 2002 og 2004.

* Vinder af UEFA Cuppen: 2002 med Feyenoord.

* Vinder af Champions League: 2003 med Milan.

* Vinder af det hollandske mesterskab: 1999 med Feyenoord.

* Vinder af det italienske mesterskab: 2004 med AC Milan.

* Vinder af den italienske pokalturnering: 2003 med AC Milan.

Kilde: Ritzau

Powered by Labrador CMS