Jordans regering: Pilot blev dræbt 3. januar

Foto: MUHAMMAD HAMED/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Stats-tv i Jordan rapporterer, at den jordanske pilot – som meldes brændt til døde – blev dræbt 3. januar.

Jordans regering bekræfter, at islamister fra Islamisk Stat har dræbt en pilot, som islamisterne har holdt som gidsel, allerede 3. januar.

Det rapporterer stats-tv i landet.

Piloten Muath al-Kasaesbeh blev taget til fange af de yderliggående militante i december, da hans fly styrtede ned ved Eufrat-floden i det nordlige Syrien, hvor Islamisk Stat har kontrollen.

Jordan har forsøgt at forhandle med den islamistiske gruppe om en fangeudveksling, men det lykkedes ikke at nå et resultat.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS